Rundstykker som ved bageren

 
Ingredienser
Hvedemel................         370g
Durum.....................          44g
fuldkornsvede...............      44g
Gær..........................        22g
salt...........................      1 tsk.
Vand.......................         275g
Bage Enzymer...........         12g
 
Dejtemperatur 26 grader.
(Dejtemperatur x 2) minus melets temperatur = vandtemperatur
 
Mel samt bageenzymer blandes sammen.
Vand og gær hældes i røremaskinen.
Tilsæt mel og salt.
Lad maskinen ælte til dejen er blød og blank (ca. 12 min. på lav hastighed afgh. af æltemaskine)
Læg dejen i en skål dækket med film 15 min.
Del og form dejen til 12 stk. rundstykker der sættes på en olieret hulplade. Dæk med film/plast og lad stå 15 min.

Sæt pladen med rundstykkerne i ovnen der er sat på hæveprogram (40 grader) og gerne med damp, eller blot et fad med kogende vand i bunden i alt 45 min.

Klar til at komme i ovnen

Efter endt hæve/rasketid på 45 min. hæves temperaturen til 220 grader varmluft og bages ca. 22 min. pladen med rundstykkerne skal forblive i ovnen under opvarmning!
Bages gerne med damp de første 15 min. og har du ikke damp i ovnen sætter du bare et fad med kogende vand nederst.
Bageenzymerne gør bla. at rundstykkerne ikke falder sammen under hævning, og efter bagetiden ser de sådan herud.

Dejlig sprøde luftige rundstykker.

Færdige rundstykker